Tysklærer til Nørre Boulevard Skolen

Profilbillede
dato

Da en af vores tysklærere har fået job som afdelingsleder, søger Nørre Boulevard Skolen pr. 1. august 2024 en uddannet lærer, der brænder for at undervise i tysk. Øvrige fag aftales nærmere ved ansættelse.

Stillingen er en fast stilling på fuld tid - deltid kan muligvis aftales, hvis ansøger ønsker det.

For os er det vigtigt, at der er et rigtig godt match mellem dig som lærer og menneske og så den skole og det fællesskab, som vi er og arbejder på at blive. Når vi tillægger et godt match stor betydning, er det fordi vi ved at et meningsfuldt arbejde for langt de fleste mennesker skabes på grundlag af hvem man arbejder sammen med, og hvordan man gør det.

Vi står på en forståelse af, at vi lykkes i fællesskabet – og det forpligtende fællesskab stiller vi til rådighed.

På Nørre Boulevard Skolen vil du blive en del af en skole, hvor din dømmekraft, dine beslutninger og handlinger er med til at etablere og udvikle god undervisning. Du får frihed til og ansvar for at bruge din professionsviden og -erfaring til gavn for eleverne. Du vil blive understøttet af dygtige kollegaer og et forpligtende teamsamarbejde, hvor du kan forfine din og andres praksis gennem sparring og vejledning.

For at give dig den bedst mulige start professionelt og socialt her på Nørre Boulevard Skolen, vil du få tilknyttet en mentor, og du vil have kontinuerlige samtaler med din nærmeste leder. Vi vil være opmærksomme på, hvordan du kommer i gang, og hvordan du trives i arbejdets mange facetter. Vi ved, at det ofte er forbundet med udfordringer at begynde et nyt sted, og måske for første gang i lærerjobbet, og de udfordringer kan vi ikke fjerne for dig - men vi kan love dig, at du ikke står alene med at finde og kvalificere løsninger.

I det hele taget er det vigtigt for os, at du oplever dig som en del af fællesskabet, og vi er glade for, at den ambition også kan aflæses i vores APV, hvor vi har særligt flotte besvarelser indenfor f.eks. arbejdsglæde, positiv feedbackkultur, indflydelse og meningsfuldhed.

Indgangen til den givende undervisning, vurderer vi, er en oprigtig mellemmenneskelig relation til eleverne. De skal kunne mærke, at du vil dem - både som de personer de er og den gruppe de er - men også at du vil dem noget fagligt og derved åbne verden for dem. Du har forventninger til eleverne - både som individer i fællesskabet og som nogle der skal have værdifulde færdigheder og viden gennem din undervisning - og du kan afstemme dine forventninger i forhold til elevernes forudsætninger, så de oplever progression i faglig og social læring.

Den sociale læring bygger på to grundlæggende forståelser. For det første at det er problemet, der er problemet - og ikke barnet, der er problemet. For det andet at uhensigtsmæssig adfærd ændres ved at ændre sammenhængen, den udspiller sig i. Det betyder, at du har et syn på eleverne, der flugter med værdierne ansvar, omsorg og respekt, som vi praktiserer gennem PALS, ligesom du skal have forståelse for, og vilje til, at arbejde i konteksten.

Vi forventer en professionel adfærd, og det betyder at du planlægger og gennemfører din undervisning med blik for elevernes forudsætninger, at du har en solid klasserumsledelse, at du bidrager til et løsningsrettet teamsamarbejde, at du udviser ansvar for samarbejdet med forældre og at du kan "holde blikket på bolden" når situationer bliver følelsesfyldte. Hos os er professionel adfærd også noget så klassisk som mødestabilitet og rettidighed, fordi din kontinuitet og forudsigelighed har betydning for andres positive forventninger til dig.

Nørre Boulevard Skolen er én af tre skoler i Holstebro by og er for nyligt ombygget og renoveret i væsentligt omfang. Skolen har ca. 750 elever og 90 medarbejdere, og vores skoledag folder sig ud i flotte, lyse og moderne rammer med gode faciliteter inde og ude.

Udover almene klasser for elever i 0. - 9. klasse har vi kommunale specialklasser (Styrkeklasser), og klasser for elever der dyrker sport på eliteniveau. Desuden har vi SFO for både almenområdet og det specialiserede område.

Vi er en skole med stor mangfoldighed i sin allermest positive udgave, og vi er stolte over at være en skole for ALLE for vores elever.

Du opfordres til at læse yderligere om os på vores hjemmeside og besøge vores Facebook-side. Du er også meget velkommen til at besøge os. Vi vil rigtig gerne vise vores skole frem:-)

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen og skolen kan fås ved henvendelse til Heidi Frydendal, afdelingsleder for 6. - 9. klasse, på telefon 22 55 72 16 eller Peter Hatting, skoleleder, på telefon 31 71 81 94.

Ansøgningsfrist
28. maj 2024 kl. 9.00.
Ansøgere, der indkaldes til samtale, vil blive kontaktet telefonisk 28. maj 2024 efter kl. 16.00.
Ansættelsessamtaler afvikles 30. maj 2024 fra kl. 14.00.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holstebro Kommune, Kirkestræde, 7500 Holstebro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6046131

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet